Filmz i verdensklasse

05/08-2008

Danmarks største og førende filmsite, Filmz, løfter nu sløret for den ventede opdatering af designet og lancerer samtidig nye features, der samlet set skal løfte Filmz op i verdensklasse.

Natten til i dag er det opdaterede design blevet lagt online på adressen www.filmz.dk, hvor de væsentligste ændringer på sitet bl.a. består i bedre grafisk præsentation, en masse nye brugervenlige funktioner og nye bannerstørrelser.

"Vi er utroligt stolte af sitet, som det ser ud i dag. Gennem hele udviklingsprocessen har vi haft et team af beta-testere, der alle har været aktive brugere på Filmz gennem flere år. De har frivilligt hjulpet os med at bidrage til at sikre, at Filmz fortsat vil være Danmarks bedste filmsite," siger Johnny Rechnagel, direktør i Filmz.

Filmz er filmsitet, der dækker det hele
Hver dag besøger tusindvis af filmentusiaster og andre interesserede sitet for at finde trailers, læse nyheder, anmeldelser, interviews, artikler og for at deltage i de mange populære konkurrencer. Som noget nyt er det på Filmz nu også muligt at købe biografbilletter via samarbejde med e-billet og at handle dvd- og Blu-ray-film via samarbejde med Blockbuster.

Filmz' diskussionsforum hører desuden til blandt de mest aktive filmfora på internettet, hvor filmentusiaster diskuterer nye film, udgivelser, hjemmebiografen og meget andet.

Alt samlet på ét sted
Målet for Filmz er kort og godt at kunne tilbyde brugere og samarbejdspartnere en totalløsning, når det gælder filmrelateret indhold online, og med det opdaterede Filmz er målet rykket tættere på.

"Filmz er nået langt i målsætningen, men selvom vi har tilføjet mange nye features, skal vi ikke hvile på laurbærrene. Vi kigger hele tiden på nye muligheder, og der er allerede planlagt yderligere tiltag, som vi arbejder med nu. Vi skal sørge for at beholde positionen som Danmarks største og førende filmsite og hele tiden være på forkant, således at vi er klar til at møde fremtidens udfordringer," siger Johnny Rechnagel.


For yderligere information

Direktør Johnny Rechnagel johnny@filmz.dk
Tlf.: 7023 7004